torsdag den 5. december 2013

Orkanen Bodil, og hva så!

Selv når vejret er en udfordring skal der trænes
I dag rammer Bodil Danmark, men det skal ikke stoppe mig fra at træne. Tog et smut (på gå ben) forbi fitness og trænede nogle af de programmer igennem som skal være en del af hele projektet. Efter en hurtig opvarmning på crosstrainer kastede jeg mig over programmet for arme, som er fundet på #Iform#'s hjemmeside, http://iform.dk/flotte_arme, og når man er skeptisk overfor noget må man jo prøve det af. Jeg skal love for mine arme er døde nu! Det bliver en fast bestanddel af trænings programmerne. Jeg tror ved første øjekast virkede øvelserne bare ikke så hårde, men jeg æder mine ord! Samtidig fik jeg prøvet flere af maveøvelserne af fra sixpack programmet,  http://iform.dk/traening/traeningsprogrammer/flad-mave-traeningsprogram-sixpack-paa-6-uger, og må også konstatere at jeg er fan. Jeg kan tydeligt mærke min mave, og arme, så noget må der være over de programmer. Desuden er det fedt at have et trænings center for sig selv fordi alle er blevet hjemme grundet stormen :)

onsdag den 4. december 2013

Flad mave brød, på bedste Iform manér.

Nåh, brød skal der til
Til det her projekt "sixpack" skal der spises efter helt strenge regler. Og de regler indebærer nogle opskrifter der bare skal laves. Flad mave brød kommer fra Iforms hjemmeside, til det tilhørende sixpack projekt, fundet på samme hjemmeside. Brødet er specielt af den simple grund, der er ingen mel i! Alt er nødder, æg og kokosolie, med lidt kanel, så sundere bliver det nok ikke ;)
Hvis du vil lave brødet:
http://iform.dk/kost/sunde-opskrifter/broed-uden-mel-flad-mave-broed

Ingredienser:
150 g hørfrø
150 g græskarkerner
100 g kokosmel
75 g mandler
75 g cashewnødder
5 æg
5 spsk kokosolie eller olivenolie
1 spsk. kanel
Så ja det er virkelig mange nødder! Mig der synes nødder kan være lidt tørre fik lige et godt grin over hvor meget så mange nødder fylder af hele opskriften og forventninger er høje.
Fremgangsmåde, ja Mie hvad gjorde du egentlig?
Alt blev det blendet til en fin form for "nødemel", som man blander sammen med æg, kanel og kokosolie.

Jeg kunne ikke læse mig frem til om olien skulle i flydende eller ej, men jeg konstaterede ved mit første møde med kokosolie at det først er flydende over 25 grader, så det var en hård masse jeg skulle tage 5 spsk. af. Det fik altså lige en tur i mikro ovnen.
Og dernæst blev alt smidt i to forme, og smidt i ovnen ved 160 grader i 55 min.
Og det færdige resultat blev til to fine små brød der fik lov at hvile på en rist inden jeg kastede mig over at smage.


Bedømmelse:
Hmm jeg har altid lært at man skal læse en opskrift fra ende til anden, og her manglede der bare noget tekst jeg gerne ville havde læst. F.eks. at hele dit køkken dufter af kokos og kanel, da mængderne er meget store men at det er helt normalt......? Kanel delen smager virkelig igennem i brødet, og måske det bare er en tilvænning. Selve bagnings processen var spøjs, da brødet nærmest skummer imens det er i ovnen, men i samme sekund det var ude af ovnen forsvandt det. Da det stod og hvilede på risten fik jeg dog lidt mere ro i maven da nu lignede det lidt mere brød, indtil nu har det lignet "spild af penge Mie" klumper.
Også er der den her mærkelige størrelse: kokosolie. Alt ved paleo/pæleo/stenalderkost priser dette meget dyre "smøremiddel", og hvorfor ville jeg selvfølgelig undersøge. Så når opskriften lyder på kokosolie, så køber Mie kokosolie, til 75kr. for en bøtte (og det er endda på tilbud!). Det skulle varmes, ellers havde det aldrig kunne lade sig gøre at røre ud i dejen! Men er overrasket over effekten. Jeg skal helt sikkert prøve det noget mere af før jeg kan give min dom! Jeg kan dog ikke lade være med at tage lidt forbehold fra et produkt, hvor der står det kan bruges til bagning, stegning og på kroppen... Undskyld mig, på kroppen?! Jeg er åbenbart ikke helt inde i det her øko/paleo gajl endnu, hvor at smøre sin mad på kroppen er helt normalt. Nej det er selvfølgelig ikke Nutella, men alligevel.. Ahhh Nutella, hvis bare.. Nej Mie hold fokus!
Efter at have spist brødet i går aftes og nu her til morgen må jeg sige at den der eftersmag af kokos forsvinder først hen af dagen, bilder jeg mig ind... Det smager desuden super meget af kanel så passer jo egentlig meget godt op til jul, virker mere som en kage end et brød. Men tilvænning Mie, tilvænning.....! Næste gang lidt mindre kanel, og måske olivenolie i stedet for kokosolie, for hvem ved om jeg har smurt hele kroppen ind i kokos så der ikke er mere tilbage til næste bagning? ;)

søndag den 1. december 2013

And so it begins...!

Hvorfor overhovedet ha' en blog?
Aldrig har jeg skrevet en blog, et indlæg, eller så meget som et læserbrev. Hvad har så fået mig til at starte en blog? Hmm måske fordi den konstante kamp jeg oplever imellem træning og mad, og manglende resultater har fået mig til at tænke "har andre det ligesom mig"? Så jeg håber jeg kan inspirere nogle og blive inspireret den anden vej :) Samtidig håber jeg på en form for tilknytning eller forpligtelse overfor bloggen og mig selv, så jeg spiser hvad jeg lover mig selv og træner det jeg skal- plus lidt mere...!

Lidt baggrunds historie.
En kjole jeg selv har syet, netop fordi intet
andet tøj passer mig.............!
Jeg har altid været fysisk aktiv, men med årene tror jeg grundet uddannelse, venner, kærester, alkohol og andre voksne gøremål, har fjernet tid og fokus fra daglig træning og kiloene har begyndt at sætte sig. Utroligt hvad alkohol faktisk kan gøre ved en ellers slank figur, eller det at være i et fast parforhold sætter af blokeringer for hvad man bør eller ikke bør, her tænker jeg især på den dovne attitude jeg får i et parforhold omkring min krop og mine spisevaner. Dårlig mad og dårlige trænings vaner = faldende selvværd....

Konklusionen kom hurtigt, en dag jeg besluttede mig for at tage mine jeans på, nogle jeg ellers altid har kunne passe. Vi snakker ikke skinny jeans men helt almindelig "når jeg er normal bygget" jeans. Og hvad opdagede jeg til min store rædsel? Jeg kunne knap få dem op over lårene.
Øv.... Men det stopper ikke her. Jeg begyndte en ransagning af mine skabe og konstaterede at intet passede mig som det engang gjorde, jeg havde altid dårlige tøjdage eller tøjkrise som vi piger kalder det. Når jeg satte mig på en stol kunne jeg mærke de deller der ikke burde være der, og hvordan jeg kæmpede for at sidde så normalt som muligt så ingen så mit fedt vælte ud af mine bukser..... Alle kender det sikkert, og hold op hvor er det surt... Jeg har ikke et fordrejet syn af min krop, jeg ved godt at jeg ikke er en kæmpe stor pige, men jeg har altid ment at man skal have det godt men den krop man har, og det har jeg for tiden sjældent....
Så nu må det være nok!
Jeg gider ikke sidde og kigge på en garderobe, jeg uden at tænke over det, har udvidet med større størrelser fordi de mindre inden bag ved var blevet for små. Jeg vil tilbage til i de jeans og jeg vil tilbage til en krop jeg er tilfreds med i spejlet. Og jeg vil i en bedre form end jeg nogensinde har været, og være tilfreds med min krop!

Så hvad nu?
Tja jeg fandt nogle trænings programmer og kostplaner jeg har tænkt mig at prøve af, derfor titlen "Kan alle få en sixpack". Jeg vælger at håbe at det kan lykkes men samtidig træne røven ud af bukserne for at nå dertil! Også må resultaterne tale for sig selv. Jeg skal battle et dagligt liv med studie, kæreste, roomies og andet der hører livet til, og holde ved en sund livsstil med mad og ekstrem meget træning. Sikke en kamp.

Startdato for projektet: 06.01.2014 (dagen efter min 26 års fødselsdag)
Evalueringsdato: 17.02.1014 (hvor langt er jeg kommet nu?)
Mål: Få den ønskede sixpack samt komme tilbage i mine almindelig jeans, altså en røv der sidder højt og flot! Nogle stramme lår der kan vises frem til sommer. Kilo er svært at skyde på da der sikkert skal tages på i muskelmasse og tabes en del kilo i fedt.
Deltagere: Har prøvet at få mine to roomies med på ideen, så må vi se hvordan det går dem og hvor langt de kommer. Det gode ved dem er at vi allerede træner en del dage om ugen i fitness så jeg har nogle at støtte mig op af når det gælder træning, og maden: de kommer til at være som høge over hvad jeg spiser. Også har jeg tvunget kæresten med på at spise på mine vilkår i den periode det står på.

Indtil den 06.01.2014 skal der stadig trænes hårdt. Jeg skal slås med madvaner og lyster i julen, der sikkert vil være "over the top" nu jeg har fokus på netop det. En ferie jeg skal på med kæresten hvor daglig træning vil være en udfordring og jeg ikke ved hvad jeg kan kaste mig over af mad. Og en nytårsaften hvor hjernen skal drikkes langt ind i det nye år, så langt at jeg ikke har lysten til de imens det her står på!