Nåh, brød skal der til
Til det her projekt "sixpack" skal der spises efter helt strenge regler. Og de regler indebærer nogle opskrifter der bare skal laves. Flad mave brød kommer fra Iforms hjemmeside, til det tilhørende sixpack projekt, fundet på samme hjemmeside. Brødet er specielt af den simple grund, der er ingen mel i! Alt er nødder, æg og kokosolie, med lidt kanel, så sundere bliver det nok ikke ;)Hvis du vil lave brødet:
http://iform.dk/kost/sunde-opskrifter/broed-uden-mel-flad-mave-broed
Ingredienser:
150 g græskarkerner
100 g kokosmel
75 g mandler
75 g cashewnødder
5 æg
5 spsk kokosolie eller olivenolie
1 spsk. kanel
Så ja det er virkelig mange nødder! Mig der synes nødder kan være lidt tørre fik lige et godt grin over hvor meget så mange nødder fylder af hele opskriften og forventninger er høje.Fremgangsmåde, ja Mie hvad gjorde du egentlig?
Alt blev det blendet til en fin form for "nødemel", som man blander sammen med æg, kanel og kokosolie.
Og dernæst blev alt smidt i to forme, og smidt i ovnen ved 160 grader i 55 min.
Hmm jeg har altid lært at man skal læse en opskrift fra ende til anden, og her manglede der bare noget tekst jeg gerne ville havde læst. F.eks. at hele dit køkken dufter af kokos og kanel, da mængderne er meget store men at det er helt normalt......? Kanel delen smager virkelig igennem i brødet, og måske det bare er en tilvænning. Selve bagnings processen var spøjs, da brødet nærmest skummer imens det er i ovnen, men i samme sekund det var ude af ovnen forsvandt det. Da det stod og hvilede på risten fik jeg dog lidt mere ro i maven da nu lignede det lidt mere brød, indtil nu har det lignet "spild af penge Mie" klumper.
Også er der den her mærkelige størrelse: kokosolie. Alt ved paleo/pæleo/stenalderkost priser dette meget dyre "smøremiddel", og hvorfor ville jeg selvfølgelig undersøge. Så når opskriften lyder på kokosolie, så køber Mie kokosolie, til 75kr. for en bøtte (og det er endda på tilbud!). Det skulle varmes, ellers havde det aldrig kunne lade sig gøre at røre ud i dejen! Men er overrasket over effekten. Jeg skal helt sikkert prøve det noget mere af før jeg kan give min dom! Jeg kan dog ikke lade være med at tage lidt forbehold fra et produkt, hvor der står det kan bruges til bagning, stegning og på kroppen... Undskyld mig, på kroppen?! Jeg er åbenbart ikke helt inde i det her øko/paleo gajl endnu, hvor at smøre sin mad på kroppen er helt normalt. Nej det er selvfølgelig ikke Nutella, men alligevel.. Ahhh Nutella, hvis bare.. Nej Mie hold fokus!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar