And so it begins...!

Hvorfor overhovedet ha' en blog?
Aldrig har jeg skrevet en blog, et indlæg, eller så meget som et læserbrev. Hvad har så fået mig til at starte en blog? Hmm måske fordi den konstante kamp jeg oplever imellem træning og mad, og manglende resultater har fået mig til at tænke "har andre det ligesom mig"? Så jeg håber jeg kan inspirere nogle og blive inspireret den anden vej :) Samtidig håber jeg på en form for tilknytning eller forpligtelse overfor bloggen og mig selv, så jeg spiser hvad jeg lover mig selv og træner det jeg skal- plus lidt mere...!

Lidt baggrunds historie.

En kjole jeg selv har syet, netop fordi intet
andet tøj passer mig.............!

Jeg har altid været fysisk aktiv, men med årene tror jeg grundet uddannelse, venner, kærester, alkohol og andre voksne gøremål, har fjernet tid og fokus fra daglig træning og kiloene har begyndt at sætte sig. Utroligt hvad alkohol faktisk kan gøre ved en ellers slank figur, eller det at være i et fast parforhold sætter af blokeringer for hvad man bør eller ikke bør, her tænker jeg især på den dovne attitude jeg får i et parforhold omkring min krop og mine spisevaner. Dårlig mad og dårlige trænings vaner = faldende selvværd....

Konklusionen kom hurtigt, en dag jeg besluttede mig for at tage mine jeans på, nogle jeg ellers altid har kunne passe. Vi snakker ikke skinny jeans men helt almindelig "når jeg er normal bygget" jeans. Og hvad opdagede jeg til min store rædsel? Jeg kunne knap få dem op over lårene.
Øv.... Men det stopper ikke her. Jeg begyndte en ransagning af mine skabe og konstaterede at intet passede mig som det engang gjorde, jeg havde altid dårlige tøjdage eller tøjkrise som vi piger kalder det. Når jeg satte mig på en stol kunne jeg mærke de deller der ikke burde være der, og hvordan jeg kæmpede for at sidde så normalt som muligt så ingen så mit fedt vælte ud af mine bukser..... Alle kender det sikkert, og hold op hvor er det surt... Jeg har ikke et fordrejet syn af min krop, jeg ved godt at jeg ikke er en kæmpe stor pige, men jeg har altid ment at man skal have det godt men den krop man har, og det har jeg for tiden sjældent....
Så nu må det være nok!
Jeg gider ikke sidde og kigge på en garderobe, jeg uden at tænke over det, har udvidet med større størrelser fordi de mindre inden bag ved var blevet for små. Jeg vil tilbage til i de jeans og jeg vil tilbage til en krop jeg er tilfreds med i spejlet. Og jeg vil i en bedre form end jeg nogensinde har været, og være tilfreds med min krop!

Så hvad nu?
Tja jeg fandt nogle trænings programmer og kostplaner jeg har tænkt mig at prøve af, derfor titlen "Kan alle få en sixpack". Jeg vælger at håbe at det kan lykkes men samtidig træne røven ud af bukserne for at nå dertil! Også må resultaterne tale for sig selv. Jeg skal battle et dagligt liv med studie, kæreste, roomies og andet der hører livet til, og holde ved en sund livsstil med mad og ekstrem meget træning. Sikke en kamp.

Startdato for projektet: 06.01.2014 (dagen efter min 26 års fødselsdag)
Evalueringsdato: 17.02.1014 (hvor langt er jeg kommet nu?)
Mål: Få den ønskede sixpack samt komme tilbage i mine almindelig jeans, altså en røv der sidder højt og flot! Nogle stramme lår der kan vises frem til sommer. Kilo er svært at skyde på da der sikkert skal tages på i muskelmasse og tabes en del kilo i fedt.
Deltagere: Har prøvet at få mine to roomies med på ideen, så må vi se hvordan det går dem og hvor langt de kommer. Det gode ved dem er at vi allerede træner en del dage om ugen i fitness så jeg har nogle at støtte mig op af når det gælder træning, og maden: de kommer til at være som høge over hvad jeg spiser. Også har jeg tvunget kæresten med på at spise på mine vilkår i den periode det står på.

Indtil den 06.01.2014 skal der stadig trænes hårdt. Jeg skal slås med madvaner og lyster i julen, der sikkert vil være "over the top" nu jeg har fokus på netop det. En ferie jeg skal på med kæresten hvor daglig træning vil være en udfordring og jeg ikke ved hvad jeg kan kaste mig over af mad. Og en nytårsaften hvor hjernen skal drikkes langt ind i det nye år, så langt at jeg ikke har lysten til de imens det her står på!