lørdag den 1. marts 2014

Pulled Chicken: Fajitas med kylling og salat :)

Fajitas med pulled chicken:
Jeg har valgt at dele en opskrift jeg spiste fornyligt, som jeg er blevet helt vild med. Fordi jeg ikke så tit spiser hvede eller brød, kan man vælge at lave det uden madpandekagerne, men har man en kæreste som jeg der også gerne vil leve "lidt normalt" så kan man spise det en gang imellem :) Da jeg ikke tæller kalorier kan jeg ikke sige hvor mange det indeholder, men efter en dag hvor jeg har trænet vil jeg godt kunne spise denne ret og stadig ligge på den rigtige side af kalorie grænsen.

Ingredienser til 2 personer:
2-3 Kyllinge filetter (overlår)
1 Tacos mix (pulver i breve fra butikkerne)
1/2 Agurk
En håndfuld Cherrytomat
1 Avocado
1/2 Iceberg salat
4 Whole Wheat fajitas
Skyr
Salsa

Fremgangsmåde:
Snit alle grønsager, og kom dem i en skål eller flere hvis man vil holde det adskilt.
Pulled Chicken:
Vend kyllingerne i tacos mixen, så de er dækket i krydderiblandingen. Lad dem gerne hvile i køleskabet i et ovnfastfad for at trække lidt. Du kan også lave din egen krydderiblanding men for nemhedens skyld bruger jeg de færdige breve man kan købe alle steder. Sæt ovnen på 125 grader (ikke varmluft ovn). Sæt kyllingerne i det ovnfastefad i ovnen, og giv dem 60 min. Når de 60 min er gået ligger du staniol papir over fadet og giver dem 60 min mere. Hvis man frygter at det bliver for tørt kan man fra starten ligge staniol henover. Efter ca 2 timer (afhænger meget af ens ovn) tager du kyllingerne ud af ovnen, og river dem fra hinanden med to gafler, så du får effekten af "pulled chicken". Det skulle gerne falde nemt fra hinanden. Så mangler der bare at varme nogle fajitas og fylde dem godt op! Velbekomme.

Alternativer:
Spis retten med andre grønsager. Evt drop pandekagerne og spis det som det er. Kom en anden type salat i, selv kan jeg godt lide hjerte salat og ruccola salat. Spist det som pitabrød eller tacos hvis du har plads i kalorieregnskabet og kan tåle hvede produkter. Lav en Tzatziki creme af skyr med hvidløg og mariner kyllingerne i noget andet for at få en anden smag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar