tirsdag den 25. februar 2014

Skyr, anmeldelser og opskrifter :)







Skyr:
Godt skyr er vidst kommet for at blive. Jeg selv er blevet ret vild med at spise skyr, men jeg må også erkende at der er stor forskel på de skyr produkter der er på markedet. Her tænker jeg både på pris og konsistens. Jeg har efterhånden arbejdet mig igennem mange mærker, både med og uden smag og her er min dom over de forskellige. Jeg har samtidig lavet nogle opskrifter med skyr (står i bunden), som jeg selv er rigtig glad for. Nogle gange gælder det om at prøve sig frem!

Cheasy skyr, en af mine to favoritter, stor bøtte og oftest til en god pris. Jeg køber den i Superbest
og en bøtte ligger til omkring 32kr. Jeg synes den er god fordi konsistensen er tyk og cremet, og der ligger sjældent vand på toppen, og den smule der skiller kan man nemt røre i igen, og samle skyren. Jeg er vildt med bøtten for
det gør det nemt at opbevare. Der er en liter i bøtten, til ca 5 morgenmåltider.


En okay skyr at kaste sig over. Kan købes i Netto. Jeg har ikke rigtig holdninger til den, fordi den er meget neutral, hvilket jo også er en god ting. Jeg kan ikke huske hvad jeg har givet for den, men hvis man vil variere sin skyr kan den jo købes med hjem. Jeg kan godt lide at købe skyr i små bøtter fordi det er nemmere at opbevare eller have med så den er en af de bedre.

Lad dig ikke snyde, ja det er skyr med smag men hvor sund er den lige? Jeg er ked af at måtte sige det til alle der troede de endelig havde fundet en skyr med smag, men den er ikke det værd! Hvis man tænker over det, hvad skal der til for at et naturligt produkt får smag og stadig kan holde sig? Og hvor skal den smag komme fra? Svaret er sødemidlet aspartam. Det er et billigt sødemiddel der desværre ikke gør noget som helst godt for din krop. Det findes i mange sukkerfri produkter, men lad dig ikke snyde, sødemidler er ikke sunde. Alle har hørt om selvlysende børn hvis du drikker light, tænk samme tanke her! Det har en fantastisk konsistens og smagen kan man da også holde ud, den kan endda spises alene uden tilbehør, men jeg vil gå langt udenom! Desuden er der ting i man knap kan udtale, og det betyder nej tak!





























Dårligt billede men det er ikke lykkedes mig at finde et bedre. Tag dog ikke fejl, det her er min anden favorit når det kommer til valg af skyr. Den er rigtig tyk i konsistensen og nem at opbevare da de kommer i bøtter af 500g, til ca 16 kr. Jeg køber denne variant i Netto, og bruger den til mange ting. Jeg har desuden gemt nogle af bøtterne fordi de er gode som opbevarings boksetil  at have med på farten til dressing eller lign.

Til dato den dårligste skyr jeg har prøvet. Købt i Netto på tilbud til 15 kr, og jeg spiste af den 1-2 gange før den røg i skraldespanden. Den er alt for tynd, skiller så der ligger meget vand på toppen, som er rigtig svært at røre i og samle skyren igen, så jeg vil ikke anbefale den, nærmere bare smide den ud igen skulle den finde vej til mit køleskab. Bøtten er god at opbevare ting i da den lukker tæt som så mange af de andre.



Drikkeskyr fra Netto. Jeg er fan! For pokker de er gode. Der er 60 kcal i en hel en, og de mætter godt. Der er ingen sødemidler i, men rørsukker, hvilket jeg er fan af skal man indtage noget sødt. Jeg synes ikke de skal stå i stedet for skyr, men kan være et godt supplement at have med på farten, da den er nem at smide i tasken og den kan drikkes fra flasken. Det skal dog siges at protein og kulhydrat niveauerne ikke er de samme som almindelig skyr, men som sagt et godt alternativ. Jeg køber dem i Netto til 13-16 kr og min favorit er den med hindbær-fersken. Jeg er også glad for den med brombær-vanilje men det er nok bare en smagssag at jeg synes den anden er bedre. Har endnu ikke smagt eller kunne finde den med naturel smag.
Morgenmad:
Jeg spiser til morgenmad ca 2-2,5 dl skyr (naturel) med en spiseske honning og en håndfuld bær eller skåret frugt. Jeg synes det mætter godt og længe, og honningen er for at tilføje en smule sødme. Jeg har en citron honning jeg nogle morgener bruger for at få en lidt anden smag. Jeg bruger især blåbær, jordbær, hindbær eller pære, men det er op til en selv hvad man kan lide. Hvis man kommer frosne bær i (enten frosne eller optøet) og blender det sammen får man lidt en slags yoghurt med smag. Det er så hvis man gider at stå og slås og larme med en blender om morgenen. Lad dig ikke snyde hvis du ønsker vægttab og komme alle mulige müsli produkter ovenpå, fordi der er alt for mange kalorier i forhold til hvad du får ud af det. Oftest er de også pumpet med sukker og det er en skidt start på dagen. Så spar kalorierne og vend dig til at spise det my way og du vil se resultater!

Dressing:
Jeg er selv glad for sovs og dressing, men det er ikke helt i ånden af en sund livsstil, så man må finde alternativer. Jeg kan sagtens finde på at komme en klat naturel skyr på tallerkenen som dressing alene. Men hvis man ikke synes smagen af skyr smager specielt godt kan man tilføje forskellige ting. Man kan f.eks. lave Tzatziki lavet på skyr. Agurk og hvidløg som man normalt vil lave det, og måske lidt citron hvis man skal smage den lidt til. 3spsk skyr med en halv agurk og 2 fed hvidløg synes jeg minder meget om den originale version af Tzatziki, men man kan jo altid tilføje mere eller mindre hvidløg. Lidt salt og peber skal man heller ikke undervurdere. Jeg har også lavet skyr med blendet jordbær som en slags topping, og det kan også virke hvis man skal spise noget sødt og vil have en lækker klat ved siden af. Jeg tror her er spørgsmålet om fantasi og til vending. Så prøv dig frem :)

Dessert:
Der er rigtig mange der efterhånden bruger skyr i deres desserter fordi med alternativer som mælk eller yoghurt der vinder skyr altid på "sundhedsfaktoren". Jeg har ikke eksperimenteret med desserter da jeg ikke har spist det de første 6 uger af mit projekt, men på Anne Bech's fit på 100 dage må man godt få lidt sødt engang imellem. Her kan nævnes pandekager eller brownie, tjek youtube for vægttrænings desserter, og du vil se at skyr eller proteinpulver er erstatninger som gør at desserten bliver lidt sundere. Man kan også røre lidt vanilje i skyren og spise det med frugt og revet 85% chokolade, men igen har jeg ikke spist disse ting endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar