tirsdag den 11. februar 2014

Træning i dag, to gange på samme dag.

Jeg har lagt mærke til at Fitness World's app har en trofæ opgørelse over hvilke ting man træner og hvor osv. Det er blevet lidt sjovt at følge min udvikling og hvilke hold jeg har været på, det har lidt fanget mig :)

Først Yoga:
Jeg tænkte ved mig selv inden jeg gik i seng, i morgen står du op til yoga og får den afstressende træning som yoga er. Jeg kan ikke selv dyrke yoga herhjemme, jeg er for konkurrence menneske og det en instruktør giver mig når de guider os i at trække vejret og tænke over øvelserne det er grunden til at jeg tager afsted. Nogle vil mene at yoga ikke er rigtig træning, fordi puls og styrke ikke er så stor en faktor her. Jeg kan mærke på mig selv at jeg føler mig længere eller højere når jeg går fra yoga, og eftersom mine ben er begyndt at være vildt stive må jeg hellere unde mig selv at tage de yoga hold jeg kan komme på. Synes så det er en smule kritisabelt at Fitness World ikke har flere muligheder for yoga, man kan tydeligt se at de går i retningen af den trend der er lige i øjeblikket.

Så HIT:
Og det bringer jo mig til min debut på HIT holdet i dag! Det virker som om at Fitness world går i en retning af max power og puls i 55 min, det skal give bedre resultater. HIT, spartacus og kettlecross hold gør at holdene som stepfit og retromix mange steder må lade livet fordi de ikke er populære nok. Jeg må sige at efter at have prøvet HIT i dag, at jeg kan godt følge attraktionen for den type træning. Jeg har selv trænet en del på denne måde, og når der står en instruktør og pisker dig igennem giver du altid meget mere end du lige tror du kan. Og jeg gav alt! Pulsen ramte max og kroppen er nu helt død. Når det så er sagt, så synes jeg Fitness World glemmer hvem deres publikum også er. Der var ikke en person på den HIT træning jeg var på  i dag, der havde for højt BMI, og det var max et par ekstra kilo hist og her folk måtte døje med. Det synes jeg desværre er et billede jeg ser mere og mere. Januar var nytårs forsættets måned og det kunne vi alle mærke på mængden af mennesker. Men jeg mener det er virkelig kritisabelt at der ikke bliver gjort mere for de mennesker der er kraftigt overvægtige og har brug for hold hvor du ikke skal hoppe over en step bænk der står på sit højeste, eller kunne planke i 60 sek.
Jeg mener der skal være plads til alle, og få da for pokker nogle i Fitness World's udviklings team til at tænke over hvordan man får overvægtige til at træne, for holdtræning er den træning flest får noget ud af hvis de ikke selv er gode til at træne, der skal bare være et hold de kan gå på! Måske jeg skulle blive instruktør? Hmmm.....

I morgen:
Jeg tænker at morgendagen må bringe noget mere løb. Jeg løb i går og følte virkelig en fantastisk optur over det. Målet var 5 km på under 30 min og det lykkedes mig at ramme 29:41. Så helt dårlig er min løbeform ikke. Jeg skal dog til at få løbet meget mere end jeg har gjort, det er også mange træneres alfa omega konditions trænings råd, og vejen til fedtforbrænding. Jeg har bare mange op og ned turer når det kommer til løb, men når kloge folk som Anne Bech siger løb så løber jeg ;) Og i går var et fantastisk vejr, elsker at løbe og få sol i ansigtet og vind i håret. Håber vejret i morgen bliver ligeså godt som det var i går!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar