søndag den 16. februar 2014

Status efter 6 uger, vi er ved vejs ende :D

6 uger er gået.....
Så sidder man her. 6 uger er gået, og jeg tænker hvor blev de af? Jeg må sige at jeg er overrasket over at de er gået så nemt og så hurtigt, for sådan føltes det slet ikke i starten, der var det en kamp at spise og træne så meget. Jeg har igennem de 6 uger lært meget om mig selv. Jeg har især lært hvordan min krop træner bedst, hvilke øvelser jeg synes er gode og hvordan kost har en kæmpe indvirkning på mit præstations niveau. Jeg har lært meget om hvordan min krop reagerer på maden, og jeg har fået et sundt forhold til mad. Jeg ser mad som en kæmpe faktor for fremgang i min træning, og ved hvor meget jeg lider når jeg ikke får spist ordentligt. Jeg er meget tilfreds, og ved at 6 uger kan rykke noget men at blive ved resten af livet kan rykke mig endnu længere. Jeg har helt sikkert fået meget mere ud af forløbet end forventet, og ved at jeg ikke falder tilbage i gamle vaner med dårlig kost og dårlig motion igen, det vil slet ikke være en mulighed for mig.

Jeg savner mælk!
Hvad vil den næste uge så bringe? Det første jeg skal er at drikke et glas dejlig kold mælk. Hold op hvor har jeg savnet det. Når det så er gjort så er jeg ikke sikker på at der skal ske så meget andet. Jeg har fundet en god rytme med kosten som jeg kan leve efter i hverdagen og ved specielle lejligheder vil der være en smule plads til at spise andre ting, men det vil ikke være hver weekend. Jeg vil stadig holde fast i det stramme program så vidt muligt, for som jeg erfarede i går ved at være ude og spise med venner og spise lidt ved siden af diæten: min krop har ikke godt af det. Selvom man tror at man fejrer noget også skal forkæle sig selv med sovs, så vil min krop virkelig ikke have sovs længere. Det er lang tid siden jeg har været SÅ oppustet og det gav mig fornyet tro på at det jeg gør er det rigtige for min krop! Jeg skal holde en uges pause hvor løb vil være min træning, for så at starte om en uge på noget nyt. Jeg svinger imellem Anne Bech's 100 dags udfordring eller hendes 28 dags bikini bootcamp. Jeg har ikke helt besluttet endnu hvad der skal ske men det vil ugen blive brugt på at afgøre.

Efter 6 ugers træning 16/2 kl 15:45:
Læg (Højre) 36 cm                        -1,0 cm
Lår (Højre) 57 cm                         -2,5 cm
Numse 98 cm                                -3,5 cm
Mave 81 cm                                  -4,5 cm
Talje 69 cm                                   -5,0 cm
Bryst 85 cm                                  -2,0 cm
Overarm (Højre) 27 cm                -1,0 cm

Kilo 68,4 kg                                 -3,1 kg
Fedtprocent 21,9 %                     -4,0 %
Muskel 40,2 %                            +1,8 %
Vand 54,8 %                               +2,8 %
Knogle 2,8 %                              -0,3 %

Billederne viser hvordan jeg så ud for 6 uger siden inden jeg startede på at omlægge kost og dyrke motion, og hvordan jeg ser ud nu. Til venstre er start billederne og til højre slut billederne. Jeg synes selv at de to sidste billeder i serien viser hvor meget fremgang jeg har gjort og hvordan 4,5 cm mindre på maven ser ud!









Ingen kommentarer:

Send en kommentar