søndag den 2. februar 2014

Hvad er motivation og viljestyrke for mig? Status efter uge 4.

Jeg har i perioden med det her vanvittige kost og træningsprogram haft flere henvendelser i forhold til hvordan man holder motivationen og om jeg ikke er bange for at falde i igen med dårlige vaner. For at svare på det må jeg nok lidt fortælle og vise hvad min motivation er...

74 kg april 2013
Kiloene:
Jeg tror når man altid har været slank og haft en stabil vægt, når man så rammer 20'erne går der noget op for en. Man kan ikke spise det samme som da man var yngre, tøjet passer ikke nær så godt og kiloene på badevægten sniger sig til højere tal gang for gang. Når man ser programmer med overvægtige der vejer langt over de 100 kg kan man undre sig hvordan de er nået dertil. Og jeg må sige jeg kan godt lidt følge dem i, at om badevægten er steget med en lille smule siden sidst, den er næsten lige meget, men pludselig er det blevet til mange kilo. Jeg kan huske da jeg vejede under 60 kg og sagde at 60 kg var max, og jeg skulle aldrig op på 62 kg. Så ramte nålen på badevægten 62 kg og jeg sagde aldrig 65 kg... Det blev jeg ved med indtil jeg nåede 70 kg og tænkte at jeg aldrig havde troet den kunne ligge så højt.. Også en morgen da jeg steg på vægten, væltede jeg næsten af igen: 74 kg! Hvordan min krop var blevet så tung lige pludselig, jeg havde ingen ide. Jeg så tilfældigt et billede min svigermor havde taget af mig sidste år og det ramte mig. Billedet var taget fordi vejret var godt og jeg sad der pæn i min blå kjole. Men det var slet ikke det billedet viste når jeg kiggede på det. Jeg kunne virkelig godt se at kiloene bare havde sneget sig ind og kjoler og bukser sad strammere og strammere. Så jeg fik en helveds følelse der sagde nu skal det fandeme være nok! Jeg vil ikke være så tyk, og slet ikke når jeg har muligheden for at vende det....!
65kg juni 2011

Hvad er så anderledes denne gang?
Jeg har taget en beslutning og dermed lavet et løfte med mig selv. Når man lover sig selv noget, er det værste man kan gøre er at bryde sådan et løfte. Så det er en ting der denne gang er meget anderledes. Jeg mener det kan gøres og jeg tror på mig selv! Jeg trænede en del i 2013 uden synlige resultater, men med tanker på hvordan jeg spiste og drak alkohol er det ikke så mærkeligt at resultaterne udeblev. Så nu ville jeg se udvikling og der skal hårdt arbejde til.

Viljestyrke: jeg kan godt.....!
Nej det er ikke nemt.. Hvis man har indtrykket igennem de blogs jeg har skrevet at det er nemt at ligge sit liv om, så skal man tro om igen.. Der skal virkelig meget viljestyrke til, og det kommer helt af sig selv hvis motivationen er på plads.
Jeg sad blandt andet i går til kærestens familie fødselsdag med boller og lagkage. Det blev til vindruer og urtete for mit vedkommende. Og hvorfor så gøre det? Fordi kosten er 80% af det. De dage jeg ikke får trænet hårdt nok eller ikke trænet overhovedet, ved jeg stadig er en succes når kosten er på plads. Jeg har hørt mange sige "du har kun en krop" og jeg må sige efter at have detoxet min krop er jeg fuldstændig enig. Jeg vil ikke smadre resultaterne eller forgifte min krop ubevist længere. Hvis jeg skal spise junk skal det være fordi jeg vælger det aktivt til en fødselsdag eller lign, men jeg vil ikke byde min krop junk hver dag. Jeg træner som en gal og vil se resultater, og maden er det der skal få mig dertil. Lidt kage hist og her bliver i sidste ende for mig til meget kage hist og her, så ingenting til mig! Masser af viljestyrke.......!!!

Status efter uge 4:
Jeg har spist som jeg skal! Er ikke faldet af på den med kosten, men det er blevet til 1,5 uges dårlig træning fordi jeg simpelthen har haft så travlt med arbejde og studie. Men de næste to uger skal den have gas. Kosten bliver anderledes i form af færre kulhydrater (ingen pasta, ris eller kartofler) og træningen stepper endnu en gang op med mere kondition (hver anden dag) og mave træning. Ben og arme vil ligge de dage som de hele tiden har gjort men for nu er fokus jo på den sixpack så der skal arbejdes hårdt for det!

02/1 kl 17:15
Læg (Højre) 36 cm                             -1,0 cm
Lår (Højre) 57 cm                              -2,5 cm
Numse 98 cm                                     -3,5 cm
Mave 81 cm                                       -4,5 cm
Talje 70 cm                                        -4,0 cm
Bryst 84,5 cm                                    -2,5 cm
Overarm (Højre) 27,5 cm                  -0,5 cm

Kg 68,6 kg                                        -2,9 kg
Fedt 22 %                                         -3,9 %
Muskel 40,1 %                                  +1,7 %
Vand 54,7 %                                     +2,7 %
Knogle 2,8 %                                    -0,3 %




Ingen kommentarer:

Send en kommentar