søndag den 26. januar 2014

Status efter uge 3 og en weekend i Fredericia

En weekend i Fredericia.
Fredag gik med job, træning og en tog tur til Fredericia. Jeg var virkelig tæt på at droppe træningen fordi pulsen gik højt ovenpå en lidt stresset dag, men min fornuft vandt heldigvis og jeg tvang mig selv op og træne. Den stod på mave og ben, og de blev også slagtet, så godt jeg gjorde det! Jeg fik dog ret travlt med at bade, pakke og komme ud af døren så jeg kunne nå toget til Fredericia, men jeg nåede det også var træningen jo godt givet ud.

Lørdag:
En hyggelig tur til Kolding med kæresten!
Kæresten foreslog at vi tog et smut forbi og kiggede på Kolding. Har aldrig været der og han havde nogle ting han gerne ville købe som man kunne få i Kolding, så afsted med os. Jeg må sige Kolding er en flot by, og meget større end jeg troede. Vi gik en tur og fik købt det vi skulle, men fordi det var SÅ forbandet koldt måtte vi lave et pitstop på en cafe og få varmen (også fordi toget kun gik en gang i timen). På sådan en cafe er der jo fantastisk mange fristelser og kæresten købte da også en mokka med chokolade og flødeskum. Jeg valgte den sikre, en kop dejlig te uden mælk og sukker. Og jeg har nu med sikkerhed smagt min nye yndlings te! En vanilje te med et snært af ingefær, og det smagte himmelsk. Selve mærket er leverandører til det kongelig hof, så er det jo endnu federe at drikke lidt kongelig te! Ellers gik turen tilbage ti Fredericia hvor den stod på steg med grønsager og lidt kartofler. Jeg har for første gang i 3 uger spist ud over diæten fordi jeg smagte på en sovs kæresten havde købt, og heldigvis var jeg ikke synderligt fristet af at svøbe maden ind i alle mulige tomme kalorier jeg efterhånden har lært at undvære. Træningen skulle havde bestået af en løbetur men fordi det var så forbandet koldt og jeg ikke havde tøj nok, så valgte jeg at gemme kræfterne til søndag.
Fantastisk te :)

Søndag:
Ikke helt tilfreds i Fredericia
Sikke et nederlag til Danmark i håndbold. Vi havde købt vindruer og lidt mørk chokolade (fordi min trang til chokolade simpelthen ikke vil gå væk og nu på tredje uge) i bedste Anne Bech stil. Jeg fandt en af de tre jeg har set anbefalet af netop hende, og må sige puha det er skarp med 85% kakao. Men så spiser man heller ikke så meget, det blev til 3 stykker og der går i hvert fald et pænt stykke tid før jeg skal have et stykke igen. Så lidt ved siden af diæten her på mit besøg i Fredericia, men heldigvis masser af selvdisciplin og tilbage på rette spor igen. Træningen var i dag arme, og jeg tog forbi den lokale Fitness World i Fredericia. Mega skuffet over hvor lille og dårligt indrette den var, men jeg fik kørt mit program igennem inden jeg skulle hjem og se noget håndbold. Jeg kan godt mærke at jeg hen af ugen har været syg og i går skippet en træning, jeg er ikke helt tilfreds med mig selv. Det er på trods af at jeg havde to af mine bedste træningsdage (torsdag-fredag) i hele forløbet i denne uge, men jeg skal stramme mig an i næste uge!

Målene:
Da jeg ikke kan veje mig i Fredericia fordi min fantastiske vægt står i Valby, må jeg i dag nøjes med centimeter målene. Jeg kan desuden heller ikke tage billeder da kameraet ligger samme sted, så i morgen vil der være endnu en update.

26/1 kl 18:15:
Læg (Højre) 35,5 cm            -1,5 cm
Lår (Højre) 57 cm                -1,5 cm
Numse 100 cm                     -1,5 cm
Mave 82,5 cm                      -3,0 cm
Talje 72 cm                          -2,0 cm
Bryst 85 cm                         -2,0 cm
Overarm (Højre) 27 cm       -1,0 cm

Alt i alt er der røget 12,5 cm og det er jo også en slat. Men nu skal jeg stramme an, for hvis jeg vil se den sixpack må jeg altså knoklet noget mere for det.

Update
28/1 kl 18:
Kg 69 kg                              -1,5 kg
Fedt 22,4 %                         -3,5 %
Muskel 40,0 %                     +1,6 %
Vand 54,4 %                        +2,4 %
Knogle 2,9 %                       -0,2 %

Hvad siger billederne og målene?
Snakken herhjemme går på at jeg har tabt lidt på bollehåndtagene. Jeg ved ikke selv hvad jeg tænker, men måske. Derudover kan jeg dog ikke ser det store på billederne, men der er sket noget på badevægten og på centimetermålene. Jeg har tabt 3,5 % fedt, og 3 cm på maven! Det synes jeg er ret godt klaret efter de første 3 uger, men det er stadig svært at afgøre med sig selv hvad målet er. Fremgang er jo altid noget! Men netop disse to ting er noget der virkelig betyder meget for mig eftersom sixpack nu måske er det tættere på! Så klø på Mie!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar