onsdag den 15. januar 2014

Chokolade væk fra vindueskarmen!


Hvordan går det?
Hmm det går skam ret godt, men det er hårdt at forberede al maden. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage og bestille pizza, se det var tider. Nej alt skal laves fra bunden, og grønsager skal snittes til alle måltider. Det kræver sin kok at lave grønsager på nye måder, og kylling i mange varianter. Men trods det synes jeg at det går.Jeg har måtte sætte nogle af portions størrelserne ned, simpelthen fordi jeg ikke kan spise op, selvom jeg ihærdigt prøver. Og hver gang sidder jeg tilbage med et hav af rester som bliver smidt i bokse og ryger i køleskabet. Så nu bliver de spist op, og portionerne bliver mindre.


Træningen er hård nogle dage, men det værste er nok hvordan fitness centeret er eksploderet af folk med nytårsforsæt. De fylder seriøst alle steder.. Februar, kom snart!
Jeg er begyndt at sætte pris på at sætte håret når jeg går op og træner, og tage mit pæne fitness tøj på. Det lyder egentlig fjollet i mine ører, og klager altid over de dåser der møder op til træning med al den krigsmaling i hovedet. Men jeg er begyndt at kunne mærke at når jeg har mit bedste sæt fitness tøj på så føler jeg mig bedre tilpas. Jeg har trods alt også fitness tøj på hver dag, så det skal ikke være fra bunden af skabet, men det jeg allerhelst vil have på.

Ny vægt:
Jeg har fået en vægt der kan måle alle værdierne, fedt, muskel osv af mine piger, men desværre har det vist sig at den er helt gal når den måler. Jeg oplevede i søndags til vejningen at jeg kunne ikke to gange i træk ramme samme vægt, fordi udsvingende var så store at vi simpelthen har måtte reklamere den. Men den gode nyhed er at den nye allerede er på vej og jeg vil kunne nå at få den inden næste vejning, så de sidste to gange er kilo blevet vejet på vores anden vægt. Det gælder jo også om at se frem til noget, der ikke handler om mad ;)

Chokolade krise:
Nu blev det for meget for mig. Slikket der har stået (urørt i de her uger) siden min fødselsdag i vindueskarmen, der hvor kæresten efterlod det, er blevet flyttet. At gå og kigge på noget så fristende hver gang man hiver gardinerne for er simpelthen for hårdt, så det er nu fjernet så jeg ikke fristes! Gælder om at holde ved!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar