Starten på noget der kan blive en krise..

Jeg er sulten.

Eller min krop siger mig jeg er sulten, og alligevel på en sær måde, for jeg spiser så store mængder at det nok ikke er rigtig sult, nok nærmere mentalt at jeg føler mig sulten.

Jeg går hele dagen og kredser om hvad jeg skal spise, og det er vidst fint at alt er planlagt, for i dag opstod der lidt en krise tilstand.. Jeg skulle i Silvan, og da jeg står ved kassen og skal til at betale for mine støvsugerposer, der slår det mig.. At selv i Silvan sælger de slik ved kassen, og lur mig om jeg ikke var ved at hoppe i fælden og tage en pose med. Ikke fordi jeg var sulten efter lige den type slik, mere fordi vaner kan være svært at bryde med, og det har altid været en af mine vaner, at handle guf ind til når jeg får lyst til det senere. Jeg havde lige været oppe og træne, og slik ville ikke være unaturligt at indtage fordi jeg ikke har noget rigtig mad ved hånden.

Heldigvis spottede jeg krisen inden slikket kom på båndet ved kassen, og jeg skyndte mig hjem og spiste den frokost jeg skulle hjem til. Det bliver udfordringer fremover: undgå at gå sulten (med øjnene) i supermarkedet og falde i.

Dagens måltider har stået på røræg med spinat, tomat og nogle passionsfrugter til morgenmad. Til frokost en stor omgang salat, med lidt pasta og røget laks. Til aften stod den på lækre bøffer med rodfritter og lidt kartofler. Her var sovsen klart savnet! Men ellers er måltiderne i dag gået fint. Hård træning i dag, og i morgen venter kun en endnu hårdere træning.