søndag den 19. januar 2014

Status efter uge 2

Okay der er sket en del siden jeg sidst fik opdateret bloggen. Sådan er det jo når man har travlt, så må man vælge... Og nu er det tid til at få opdateret.

Fredag
Spille aften med tøserne :)
Lang og udfordrende dag! Jeg var kaldt på arbejde på skolen jeg er vikar på allerede torsdag, så jeg vidste at jeg skulle afsted fredag morgen, hvilket var en velsignelse efter at have været oppe så mange morgener uden at telefonen ringede. Jeg kunne derfor også allerede torsdag planlægge og forberede maden til jeg skulle spise på skolen, og jeg må sige at det gik rigtig godt. En stak bokse med mad i tasken og lidt mandler og frugt, også var jeg ellers den der kom godt igennem dagen på skolen. Om aftenen var det et HELT andet billede. Der stod den på tøsehyggemiddag med pigerne. Vi var inviteret til mad og spille aften, hvor jeg ret tidligt meldte ud at jeg selv ville medbringe maden, mest for at gøre det nemmere for de andre. At træde ind i en lejlighed hvor lasange er aftenens måltid var en af kriserne. At man dernæst går i køkkenet for at forberede sin mad og der står chokoladekage i ovnen var en anden krise, men da jeg gik ind i stuen og der stod så meget slik, chips med dip og sodavand at jeg ikke kunne kigge i nogle retninger uden at få øje på det, DET var en krise. Jeg må sige det var rigtig hårdt, men samtidig er jeg stolt over at jeg tog ikke af fristelserne en eneste gang! Der var tidspunkter hvor jeg vitterlig frygtede for at falde i, men kan jeg klare sådan en aften kan jeg nok klare det meste. Alt i alt, en udfordrende aften!

Lørdag
Fatmand som toastmaster
I dag stod den på Tivoli's nytårsfest, som hele tiden har været på programmet over udfordrende aftener når det kommer til mad. Jeg kan sige endnu en gang at jeg var helt hellig og holdte mig til alle principperne jeg har lært om kost jeg har spist efter de sidste to uger, og tog ikke af hverken de våde eller de søde sager. Det var en udfordring, men slet ikke så stor som om fredagen hvor det var meget mere privat og hyggeligt, der var det her heldigvis så stort at jeg sagtens kunne klare det. Jeg var fristet til rødvin og chokolademouse, men med tankerne på hvor meget det ville ødelægge lod jeg være!
Hovedretten jeg selv valgte.
       
Desserten bestående af frugt.

Søndag

I dag har den stået på kamp med kæresten. Et squash opgør der skulle afvikles efter jeg tabte sidste gang vi spillede, og må sige jeg er blevet bedre (måske fordi vi skiftede bold denne gang) men kunne stadig ikke måle mig med ham. Jeg tabte, også endda når vi igen havde væddet, og det er jeg selvfølgelig slet ikke tilfreds med!
Ellers har dagen stået på vejning, måling og fotografering af kroppen, og jeg kan sige at det går langsomt men trods alt fremad. Billederne synes jeg viser en meget lille fremgang, men det er klart centimeter målene der viser hvordan det rent faktisk går. Dagens mål har givet mig fornyet blod på tanden, efter jeg var ved at køre lidt død i det fredag og lørdag når man nu ikke kan spise alle de lækre sager.

19/1 2014 kl 17:45:
Læg (højre) 36,5 cm                              -0,5 cm
Lår (højre) 58 cm                                  -1,5 cm
Numse 100,5 cm                                   -1 cm
Mave 84,5 cm                                       -1 cm
Talje 72,5 cm                                        -1,5 cm
Bryst 85,5 cm                                       -1,5 cm
Overarm (højre) 27,5 cm                      -0,5 cm

Kg 71                                                   -0,5 kg
Fedtprocent 23,6 %                              -1,3 %
Muskel 39,4 %                                     +1 %
Vand 53,6 %                                        +1,6 %
Knogle 2,9 %                                        -0,2 %

Næste to uger:
Nu bliver der skruet op for blusset. Der kommer i de næste to uger, to ekstra trænings pas på, så jeg gerne skulle se endnu flere resultater. Det er stadig ifølge programmet at trænings mængden skal sættes op, men jeg kan også mærke at hvis tallene næste uge ikke skal gå i stå eller gå den forkerte vej må jeg lige steppe lidt op. Jeg har planlagt de næste to ugers mad og det ser heldigvis lidt anderledes ud end de sidste to uger. Variation er en god ting, og ifølge planen skal der skæres lidt ned på kulhydraterne, men opskrifterne er også bare nødt til at være nogle andre hvis ikke jeg skal falde i. Så tilberednings mulighederne bliver nogle andre, og jeg har især kigget på frokosten, så det ikke bliver for ensformigt.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar