mandag den 20. januar 2014

Dagens opskrift :) Bøf med bagte tomater

Steak med bagte tomater, timian og kartofler

Indkøbsliste:
150g steak
100g tomater
1 skalotteløg
50g romaine salat
1 spsk pinjekerner
30g kartofler
lidt smør

Fremgangsmåde:
Skær tomaterne i halve. Bag dem i 15 min drysset med lidt timian ved 200 grader. Kog kartoflerne i ca 15 min, passer med ovnen. Jeg vælger altid små fine kartofler med skræl fordi de er mere appetitlige. Samtidig koger jeg altid for mange som jeg kan gemme til frokost til de andre dage. Skær løg og salat ud og placer på tallerken.Smelt smør på en pande og steg bøfferne der er vendt i salt og peber i ca 4 min på hver side. Skær kødet ud og læg sammen med pinjekerner og tomater/kartofler fordelt på tallerken. Evt lidt marinade af olivenolie og rød balsamico.

Sukker, sødemidler og andet skidt:
I hele forløbet er jeg blevet meget opmærksom på tilsat sukker, skjulte sødemidler og e numre, alt det man ved kroppen ikke bør indtage, i hvert fald ikke for meget. Noget der overraskede mig er at i nogle kyllingepålæg er der tilsat sødemiddel. Hvorfor pokker har man tilsat det til kylling? Hvem har fået lørdagskylling med sødetabelletter før? Desuden er jeg meget bevidst om ikke at drikke saft, sodavand eller andet sødt selvom der er light udgaver. Når kroppen kæmper fordi den savner det sukker man normalt udsætter den for, og den så få erstatninger som består af sødemiddel, siges det at appetitten bliver større. Dette hænger sammen med at man normalt får slukket sin tørst eller sukkertrang ved at tage den mængde det nu engang kræver, og det mætter en del at indtage sukker. Men når sukkeret er ersattet af sødemidler, drikker man mere og får ikke dækket sit behov, hvilket resulterer at man spiser mere og måske endda tyder til ting som chokolade for at få sit sukker. Så jeg detoxer for sindssygt: INGEN SUKKER! Men masser af vand ;)

Dagens træning:
Jeg har været snot forkølet siden weekendens Tivoli fest, og kroppens manglende energi har i dag lidt været en stopklods for træningen. Så jeg trænede herhjemme til håndboldkampen, de mave og ben øvelser jeg nu engang kunne overkomme. Lidt træning er bedre end ingen træning.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar