fredag den 3. januar 2014

Nedtælling, nu er det snart alvor...!


Sidder nu i dagene op til at det går løs og forbereder de sidste ting. En 26 års fødselsdag der skal overstås men samtidig sætte startskuddet for mit trænings projekt.
Hvilke forberedelser er jeg så i gang med?
Der skal lægges en sidste hånd på trænings programmerne, kostprogrammerne og der skal handles ind til al den mad der skal laves. Der er desuden blevet handlet protein pulver som jeg sad i juledagene og læste op på. For at få de ønskede resultater: vægttab og muskeløgning, skal der ret meget protein til.
Hvad skal der ske i weekenden?
Søndag skal der holdes fødselsdag for familien med det helt store kage bord. Et kage bord jeg ikke vil få meget af de næste 6 uger. Ej jeg kan næsten allerede mærke hvordan min krop vil savne alle de gode ting. Jeg læser i de her dage en del blogindlæg og artikler om det at ændre sin kost og livsstil, så jeg ved hvad jeg kan forvente mig! Jeg skal have taget mål, billeder og vejet mig så jeg kan notere min fremgang, billederne håber jeg kan give mig et indtryk af præcis hvordan det skrider frem, for det er tit rigtig svært at se synes jeg.
Jeg går nu og kigger og planlægger mine dage så jeg vil kunne finde tid til al den træning. Har udsigter til minimum en times træning hver dag, så vigtigt at planlægge, ellers kan det ikke hænge sammen.

PS hvis man vil se kost eller trænings programmerne kan jeg altid sende dem til dig :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar